engelsk
Denne artikel handler om det engelske sprog. For andre betydninger af det engelske navn, se engelsk (disambiguation) .
engelsk français | |
Datter sprog | bøjler |
---|---|
Land | (se nedenfor ) |
Antal højttalere | modersmål: 370 millioner i 2020 [ 1 ] i alt: 1,348 milliarder i 2020 [ 2 ] |
Navn på højttalere | engelsktalende |
Typologi | SVO , bøjning , akkusativ , stressende , stressende |
Klassificering efter familie | |
Officiel status | |
Officielle sprog | 53 lande FN Commonwealth Den Europæiske Union![]() ![]() ![]() |
Sprogkoder | |
IETF | en |
ISO 639-1 | en |
ISO 639-2 | eng |
ISO 639-3 | eng |
Grad | Individuelt sprog |
Venlig | Levende sprog |
Linguasfæren | 52-ABA |
WALS | eng |
Glottolog | stan1293 |
Prøve | |
Artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder ( se teksten på fransk ): Afsnit 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle over for hinanden i en ånd af broderskab . | |
Menu | |
![]() Distribution af engelsk i verden.
| |
at ændre ![]() |
Engelsk ( engelsk ; udtales : / ˈɪ ŋ . _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ blev beriget og syntaksen og grammatikken modificeret af anglo -normannisk fransk [ Note 1 ] , bragt afnormannere , derefter af franskmændene med Plantagenêts . Det engelske sprog er således sammensat af cirka 29% af ord af normannisk og fransk oprindelse [ 3 ] , [ 4 ] og mere end to tredjedele af dets ordforråd kommer fra fransk eller latin [ 5 ] . Engelsk er også stærkt påvirket af de romanske sprog , især gennem brugen af det latinske alfabet samt arabiske tal .
Det de facto officielle sprog i Det Forenede Kongerige , Irland og andre øer i det britiske øhav ( Isle of Man , Kanaløerne ), engelsk er modersmålet for hele eller en del af befolkningen, og afhængigt af sagen, sproget eller en af de officielle sprog i flere lande, helt eller delvist fra de tidligere britiske bosættelseskolonier, herunder USA , Canada , Australien og New Zealand , som er forenet under betegnelsen " anglosaksisk verden " ”, selvom der ikke er nogen universel definition af dette udtryk.
Det er også et officielt sprog eller udvekslingssprog i mange lande fra det tidligere britiske imperium , selv i fravær af en betydelig befolkning af angelsaksisk oprindelse ( Cameroun , Kenya , Nigeria , Hong Kong , Indien , Pakistan osv.). Mange lande, hvis officielle sprog er engelsk , er forenet i Commonwealth (selvom det for nogle ikke er det eneste officielle sprog). Det er også et af de 24 officielle sprog i Den Europæiske Union og et af de seks officielle sprogog de to arbejdssprog - med fransk - i FN's organisation (FN).
Engelsk er det mest talte sprog i verden ; som modersmål ligger det på tredjepladsen efter kinesisk (mandarin) og spansk .
Anset af mange for at være det fremherskende internationale sprog [ 6 ] , er det det sprog , der oftest undervises i som fremmedsprog i hele verden [ 7 ] . Det er også det mest brugte sprog på internettet [ 8 ] .
Historie
Engelsk er et vestgermansk sprog, hvis oprindelse findes i de anglo-frisiske dialekter bragt til øen Bretagne af de germanske stammer, der kom for at bosætte sig der, og derefter stærkt påvirket, især på det leksikalske niveau, af de sprog, nybyggere stammer fra Skandinavien , Normandiet ( anglo-normannisk fransk ) og det nordlige Frankrig , generelt i middelalderen , og senere af moderne franskmænd . Som med andre sprog, lån fra oldgræsk og latinhar konstant beriget leksikonet indtil i dag. De andre romanske sprog, såvel som dialekterne i de tidligere britiske kolonier, har påvirket britisk engelsk på en meget mindre væsentlig måde, men bliver fortsat brugt i deres oprindelsesområder.
Traditionelt skelner vi:
- Old English ( Old English , " Ænglisc "), fra det 5. århundrede til midten af det 12. århundrede ;
- Mellemengelsk , fra midten af det 12. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede ;
- begyndende moderne engelsk ( tidlig moderne engelsk ) , eller elizabethansk engelsk, fra begyndelsen af det 16. århundrede til slutningen af det 17. århundrede ;
- Moderne engelsk ( Modern English ) , fra slutningen af det 17. århundrede til i dag.
Udviklingen af det britiske koloniimperium fra det 17. til det 20. århundrede førte til en udvidelse af engelsk i erobrede eller administrerede områder i Nordamerika, Oceanien, Afrika og Asien .
Klassificering og nøjagtighed
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en " Received Pronunciation " accent ( Gyles Brandreth ). | |
at ændre ![]() |
Engelsk er oprindeligt et germansk sprog , en familie, hvor de nærmeste levende sprog er de frisiske sprog og skotsk . Det er dog gentagne gange blevet påvirket af andre germanske sprog såsom oldnordisk , forskellige romanske sprog , såsom latin og især fransk , en latinromansk indflydelse, der ikke kun kan ses i de ord, der er a priori leksikalske lån ( déjà vu eller rendez-vous , franske udtryk brugt på engelsk; embargofra spansk ; kuppel , folio eller stilet fra italiensk), men også i rigtig mange ord med et latinsk etymon (såsom forventer ← exspectare eller scuttle ← scutela ) eller kvasi-synonyme dubletter mellem ord af latin eller romersk oprindelse og germanske oprindelsesord (som frihed /frihed, fårekød/får , eller endda beregne, beregne/regne , jf. hollandsk rekenen , tysk rechnen "at beregne").
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en Cockney accent ( Danny Baker ) | |
at ændre ![]() |
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en nutidig Liverpool -accent ( John Bishop ). | |
at ændre ![]() |
Geografisk fordeling
Accenter
Engelsk er et pluricentrisk (eller polycentrisk) sprog, som ikke er styret af nogen central sproglig autoritet (såsom det franske akademi i Frankrig), og derfor betragtes ingen variant som "korrekt" eller "forkert" .
En bred vifte af accenter eksisterer side om side i Storbritannien og på tværs af den engelsktalende verden. Nogle af disse varianter er svære at forstå, selv for en engelsktalende som modersmål [ 9 ] . Men selvom accentvariationen er aftagende i England, er indfødte talere ofte meget stolte af deres accent og den lokale identitet, den afspejler. Faktisk kan accenter variere betydeligt selv mellem byer og amter i samme region. For eksempel har Geordies , befolkningen i Newcastle upon Tyne , generelt en særskilt accent fra engelsktalendes i nabobyer; denne variant inkluderer brugen af " gan " i stedet for " go ".) [10 ]
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en (West) Yorkshire accent (Lord John Prescott ). | |
at ændre ![]() |
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en af de mange skotske accenter, der tales over hele Skotland ( Alex Salmond ). | |
at ændre ![]() |
Lydfil | |
Eksempel på engelsk accent | |
Et eksempel på en mand med en af de mange irske accenter, der tales over hele Irland ( Terry Wogan ). | |
at ændre ![]() |
Afledte sprog
Engelsk fødte:
- til mange pidgins og creoler som Bishlamar , Tok Pisin , Sheng ;
- Grundlæggende engelsk , et kunstigt sprog skabt af CK Ogden og IA Richards i 1930 og indeholder ikke mere end 850 ord; det udviklede sig ikke, fordi det ligesom minimalistisk konstruerede sprog lammede udtryk ved at kræve, at højttalere tyede uendeligt til perifraser, og det gav engelsktalende indtryk af, at deres modersmål blev ridset;
- specialengelsk ( specielt engelsk), sammensat af ca. 2000 ord, ekskl. idiomer og talt med reduceret hastighed (25 % langsommere end en normal diktion); denne variation af engelsk er et af de sprog, der bruges af VOA -radio ( The Voice of America ) til at udsende sine programmer rundt om i verden;
- til simpelt engelsk , et Wikipedia-sprog skrevet på engelsk, men med enkelhedsregler.
Officiel status
Lande, hvor engelsk er det første (men ikke nødvendigvis officielle) sprog:
- Antigua og Barbuda
- Australien ( australsk engelsk )
- bahamansk
- Belize
- Canada ( canadisk engelsk ), på lige fod med fransk.
- bahamansk
- Barbados ( caribisk engelsk )
- Bermuda
- Belize ( belizisk engelsk )
- Dominica
- USA ( amerikansk engelsk ), uden officiel anerkendelse.
- Ghana
- Granat
- Guyana
- hong kong
- Irland
- Jamaica ( jamaicansk engelsk )
- Malta
- Nigeria
- New Zealand ( New Zealand engelsk )
- Storbritannien ( britisk engelsk )
- Sydsudan
- Rwanda
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Singapore
- Trinidad og Tobago
- Zambia
- Zimbabwe
Engelsk er også det officielle sprog i nogle landsbyer i Den Dominikanske Republik tæt på den haitiske grænse ( hvor der tales engelsk fra det 19. århundrede , nedstammet fra tidligere slaver fra USA's sydlige stater, der flygtede fra borgerkrigen ).
Engelsk er også et af de primære sprog i Belize (sammen med spansk), Canada ( canadisk engelsk , sammen med fransk ), Indien (Hindi og engelsk samt 21 andre statssprog, herunder fransk), Irland (med irsk ) ), Singapore (med malaysisk, mandarin og tamil), Sydafrika (med Zulu , Xhosa , Afrikaans og Nordsotho ) og Egypten .
Det er det ikke-officielle sprog, der bruges mest i Israel og De Forenede Arabiske Emirater (befolkningens kommunikationssprog 74 % udenlandsk). Det er et almindeligt sprog på øen Saint-Martin , en del af Den Franske Republik og en del af Kongeriget Nederlandene .

latin | ≈29 % |
Fransk (først anglo-normannisk fransk , derefter fransk ) | ≈29 % |
germansk | ≈26 % |
græsk | ≈6 % |
Andre | ≈10 % |
I Hong Kong er det et officielt sprog og udbredt i erhvervslivet. Lært fra børnehaven er det undervisningssproget i nogle grundskoler, mange gymnasier og alle universiteter. Et betydeligt antal studerende opnår et niveau af engelsktalende. Dette sprog er så udbredt der, at det er upassende at sige, at det kun er et andet sprog eller et fremmedsprog.
I Thailand bruges engelsk også til forretning, men efter kinesisk .
I Vietnam taler 6,5% af befolkningen engelsk i varierende grad (andetsprogstalere, delvise talere) [ref. nødvendigt] .
Nogle lande, hvor engelsk er et officielt sprog:
- Sydafrika
- Cameroun
- Canada
- Eswatini
- Fiji
- Ghana
- Granat
- Hong Kong ( Kina )
- MAURITIUS ØEN
- Marshalløerne
- Cookøerne
- Salomonøerne
- Indien
- Kenya
- Kiribati
- Liberia
- Mikronesiens fødererede stater
- Namibia
- Nigeria
- Niue
- Uganda
- Pakistan
- Papua Ny Guinea
- Filippinerne
- Rwanda
- St. LUCIA
- Samoa
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Sri Lanka
- Tanzania
- Vanuatu
- Zambia
- Zimbabwe
Udsendelse af engelsk
Globalisering som en katalysator for udbredelsen af engelsk
Indflydelsen fra engelsk har været voksende i flere årtier på grund af globaliseringen af kommercielle og teknologiske udvekslinger, domineret af stormagter, der taler dette sprog , især Storbritannien og USA. Maurice Pergnier [ 13 ] skrev i 1989 og fremkalder denne situation i disse vendinger:
" USA 's socioøkonomiske overherredømme , som stammer fra et stærkt kulturelt hegemoni, har på få årtier gjort engelsk til det ubestridte sprog for universel kommunikation. Der er næppe nogen fortilfælde (…) bortset fra tilfældet (…) af latin , fra slutningen af antikken til renæssancen . »
Overvægten af engelsk erstattede fransk i det 20. århundrede, efter de to verdenskrige, hvorfra Frankrig kom uden blod, og styrkelsen af USA 's politiske og økonomiske vægt .
Synspunktet om, at engelsk er det ubestridte universelle kommunikationssprog, såvel som det økonomisk bedst egnede valg til international kommunikation, er meget hårdt bestridt (se Grin Report og Esperanto ) [ 14 ] .
Engelsk indtager stadig stærkere positioner i verden, og især i Europa. Sprogforskeren Claude Hagège mener, at årsagen hertil er den betydelige udvikling i nutidens Europa af den liberale økonomi , hvor engelsk er mediet. Ved oprindelsen af det liberale grundlag for engelsk forener en naturlig solidaritet det engelske sprog og frihandelsideologien , som har domineret den engelske opfattelse af menneskelige og kommercielle relationer siden David Hume (1740) og Adam Smith (1776), som inspirerede liberale doktriner af David Ricardo (1817) og John Stuart Mill (1848) [ 15 ].
Men da de angelsaksiske landes demografi er mindre dynamisk end i visse vækstlande, kan andelen af verdensbefolkningen, der har engelsk som modersmål, falde fra 9 % i 2000 til 5 % i 2050 [ 16 ] ifølge fremskrivninger lavet af FN i 2002 kunne andelen af den fransktalende befolkning stige fra 3 % af verdens befolkning i 2000 til 7 % i 2050 [ 17 ] . I 2060 vil befolkningen, der tilhører de lande, hvor engelsk har status som officielt sprog ("det engelsksprogede rum") nå op på fire milliarder individer, de næste fem sproglige hovedrum vil være fransk ( 850 mio.), hindi ( 700 til 800 millioner ), arabisk ( 700 millioner ), spansk ( 600 millioner ) og portugisisk ( 350 millioner ) [ 18 ] .
Claude Truchot mener, at brugen af engelske termer i tale, som er en praksis, der er blevet styrket i løbet af de sidste femten år, antager en ideologisk dimension , for så vidt som formålet er at udtrykke modernitet og internationalitet ved at undgå brugen af modersmålet. [ 19 ] .
Et vist antal multinationale selskaber har nægtet engelsk hegemoni, som illustreret af bemærkningerne fra Jean-François Dehecq , administrerende direktør for Sanofi Aventis , fremsat under et interview givet til avisen L'Expansion () som havde spurgt ham, hvad der var sproget, der blev brugt i hans gruppe, svarede denne: "Det er bestemt ikke engelsk. En multinational er en virksomhed, hvor alle kan tale deres eget sprog. I et møde er det folks hjerner, der skal til. Hvis du tvinger dem til at tale engelsk, kommer angelsakserne med 100 % af deres evner, de mennesker, der taler meget godt, med 50 %, og flertallet med 10 %. Hvis vi alle vil være angelsaksere, skal vi ikke blive overraskede over, at det er angelsakserne, der vinder”.
Formidling inden for naturvidenskab og teknologi
Brugen af engelske ord er bemærkelsesværdig i sektorer som IT , telekommunikation , som var (og stadig er i øvrigt) italiensk for klassisk musik . Men nye teknologier ( flersprogede dvd'er , globalisering af internettet) og virksomhedernes tilpasning til deres kunder ( CNN sender på flere sprog, Microsoft fremstiller Windows-software på flere sprog) har givet denne dominans af engelsk et relativt hårdt slag. Engelsk har været det sprog, der er brugt i luftfarten siden 1951 , efter beslutning fra ICAO. Flere og flere videnskabelige forskningsværker (afhandlinger, undersøgelser osv.) er skrevet på engelsk eller oversat til dette sprog.
I nogle ikke-engelsktalende stater er engelsk blevet det officielle sprog i en del af de videregående uddannelser. I Schweiz er engelsk blevet et undervisningssprog for visse specifikke kurser, hovedsageligt på videnskabelige og tekniske fakulteter på universitetskandidatniveau. Undervisningssprogene forbliver dog stort set de officielle nationale sprog, der bruges i Schweiz, nemlig tysk, fransk eller italiensk [ 20 ] .
Spredning i internationale relationer
I løbet af det 20. århundrede blev engelsk det sprog, der oftest blev brugt til internationale møder i hele verden, selvom flersprogethed fortsat er normen. Mens fransk indtil 1. Verdenskrig var det foretrukne sprog for diplomatiske forbindelser og kontraktlige forbindelser, begunstigede den voksende betydning af engelsktalende stater i internationale forbindelser brugen af engelsk til skade for fransk eller engelsk.
Forlængelse af højttalerbasen
Engelsk er det andet sprog, officielt eller de facto , i rigtig mange stater, herunder nogle med høj befolkningstilvækst (såsom Nigeria eller Uganda ). Det er det mest lærte fremmedsprog i verden med et stadigt stigende antal elever [ Note 2 ] .
Nogle forskere [ref. nødvendige] er bekymrede over risikoen for ukontrolleret udvikling af sproget (ændring i ords betydning, grammatiske forenklinger, ændring af udtale) ved at bemærke den voksende vægt af antallet af talere med ringe eller dårlige beherskelser af sproget sammenlignet med antallet af uddannede talere med engelsk som modersmål .
Ifølge Hannovers uddannelsesforskningsafdeling er der en betydelig kløft i at lære engelsk som andetsprog mellem det niveau, brugerne mener, de har, og deres faktiske flydende sprog. Elever, der havde praktiseret i 8 til 10 år , blev således bedt om at vurdere deres kompetenceniveau: 34% svarede "meget godt" , 38% svarede "godt" ; på den anden side blev det efter en evalueringstest klar over, at kun 1% af eleverne mestrede engelsk meget godt, og kun 4% mestrede det godt [ 21 ] , [ 22 ] .
I en undersøgelse fra 2000 offentliggjort i Läkartidningen , nummer 26-27, 2002, et specialtidsskrift for svenske læger, læste 111 danske, svenske og norske praktiserende læger den samme oversigtsartikel i 10 minutter. Halvdelen læser den på deres modersmål, den anden halvdel på engelsk. Der blev stillet spørgsmål umiddelbart efter læsningen. Generelt er alle danske, norske og svenske læger relativt fortrolige med det engelske sprog takket være undervisningen i skolen og også takket være tv, biograf og sange. Desuden er deres sprog relateret til engelsk. De læser også studiebøger på engelsk, abonnerer på medicinske tidsskrifter på engelsk. Som en del af denne undersøgelse havde lægerne angivet, at de alle forstod engelsk. 42 % af dem rapporterede endda, at de læste pressemeddelelser på engelsk hver uge. Denne undersøgelse viste, at læger, der læste teksten på engelsk, mistede 25 % af informationen sammenlignet med den samme tekst læst på deres modersmål.
Kontrovers om denne udsendelse
I en tale holdt i USA i 2000 kædede Margaret Thatcher engelsk dominans sammen med dette lands politiske og økonomiske dominans [ 23 ] : "I det 21. århundrede er den dominerende magt Amerika, det dominerende sprog er engelsk, Den dominerende økonomiske model er den angelsaksiske kapitalisme . Det kan også bemærkes , at USA i 2005 kraftigt modsatte sig Unescos vedtagelse af konventionen om kulturel mangfoldighed [ 25 ] . Dette synes at afsløre et ønske om at påtvinge engelsk på internationalt plan.
Nogle forskere fordømmer denne voksende dominans [ 26 ] , som de kalder lingvistisk imperialisme [ Note 3 ] , og de risici, som ifølge dem kan opstå deraf, især risikoen for hegemoni (engelsk træder i stedet for andre sprog) eller social selektion (du skal tale engelsk for at være en del af eliten).
Det er i dette perspektiv, der i Frankrig tildeles prisen på det engelske tæppe beregnet til at kritisere de franske personligheder, der har lagt en særlig iver i den uberettigede brug af engelsk. I 1999 modtog Louis Schweitzer, den tidligere administrerende direktør for Renault , denne pris for at have besluttet, at kommunikationen mellem lederne af hans multinational udelukkende skulle foregå på engelsk. Dog i, oplyste AFP , at han forlod denne vej og erkendte, at engelsk var mere et handicap end en hjælp: "Sproget var lidt sværere, end vi troede. Vi havde valgt engelsk som alliancens sprog, men det viste sig at være et handicap med nedsat præstation på begge sider”.
Især siden, kræver London-protokollen kendskab til engelsk eller tysk for at undgå at overtræde patentlovgivningen [ref. nødvendigt] , hvilket ville være i strid med den franske forfatning , der definerer fransk som det nationale sprog.
Der er undersøgelser, såsom Grin-rapporten , der søger at kvantificere denne indflydelse og at evaluere visse alternative løsninger inden for rammerne af EU's sprogpolitik .
Indirekte påvirkninger
Betydningen af amerikansk engelsk afspejler USA's økonomiske og politiske magt og deres indflydelse i verden, meget mere end Storbritanniens, det engelske sprogs vugge. Det er mere generelt ledsaget af en sociokulturel indflydelse, som ud over sproget udøves af indlæringen af sociale koder og af biografen [ 27 ] . Det kan således have en væsentlig indflydelse på livsstilen i ikke-engelsktalende lande, gennem fænomenet amerikanisering [ Note 4 ] .
Skrivning og stavning
Engelsk bruger det latinske alfabet (med tidligere bogstaver som ð eller þ ; se Historien om det engelske sprog ). Den bruger kun diakritiske tegn til at skrive ord af fremmed oprindelse; omlyden bruges dog i nogle tekster for at indikere, at en anden vokal ikke er en del af en digraf. For eksempel finder vi nogle gange samarbejde , selvom stavemåderne samarbejder eller samarbejder er hyppigere [ 28 ] .
Dens stavemåde stammer fra en lang historisk proces, og der er ofte ikke længere en nøjagtig overensstemmelse mellem den og den nuværende udtale.
Fra det 16. århundrede foreslog flere mennesker at forenkle stavningen af engelsk [ 29 ] ; nogle få, herunder Benjamin Franklin [ 30 ] og George Bernard Shaw , foreslog endda fonetisk skrivning, men uden held. Det fiktive ord ghoti , der udtales som det franske "fiche", blev brugt som et eksempel på den nuværende stavemangel.
Udtale
vokaler
Symbolerne på listen nedenfor er dem fra det internationale fonetiske alfabet som brugt til transskription af engelsk (undtagen i USA) af de fleste ordbøger, specialiserede eller ej, siden slutningen af 1970'erne .
Korte vokaler
- /ɪ/ : fifteen (femten), fish (fisk), chips (chips)
- /ɛ/ : men (mænd), at let (forlade)
- /æ/ : man (mand), cat (kat)
- /ɒ/ : varmt(varmt)
- /ʊ/ : goods (varer), at put (at sætte)
- /ʌ/ : sun (sol), drunk (fuld)
- /ə /: søster,hunden
Lange vokaler
- /iː/ :hav(hav), atlæse(læse)
- /ɑː/ : car (bil), dark (mørk)
- /ɔː/ : wall (mur),lov(lov)
- /uː/ : moon (måne)
- /ɜː/ :først (først), bird (fugl)
Diftonger
- /aɪ/ : five (fem), high (høj)
- /eɪ/ : snake (slange), namig (navn), Shakespeare
- /ɔɪ/ :oil (olie), boy(dreng)
- /aʊ/ :ko(ko), til cellernt (tæller)
- /əʊ/ eller /oʊ/ : road(vej),old (gammel)
- /ɛə/ : hair (hår), bear (bjørn)
- /ɪə/ : be(øl)
- /ʊə/ : poor (dårlig)
Triftonger
- /aɪə/ : fire (ild), liar (løgner)
- /aʊə/ : flour (mel),flowr (blomst)
- /eɪə/ : layer (lag), payer (spiller)
Sekvenser kaldet triphthongs består faktisk nogle gange af to stavelser: nemlig en diftong efterfulgt af /ə/ .
Konsonanter
Tabellen nedenfor viser konsonantsystemet i engelsk med symbolerne for det internationale fonetiske alfabet (IPA).
Når en boks indeholder to lyde, er den øverste "døv" eller "ustemt", den nederste er "lyd" eller "stemmet".
bilabial | labio-dental | dental | alveolær | post-alveolær | palatal | velar | glottal | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
plosiv | ||||||||
nasal |
|
|
| |||||
slået | ||||||||
frikativ |
| |||||||
affricate | ||||||||
spirant |
|
| ||||||
lateral spiral |
|
labio-velar | |
---|---|
spirant |
Grammatik
Grammatiske singulariteter
Ifølge Jean-Pierre Cléro [ 31 ] og Sandra Laugier gør visse kendetegn ved engelsk grammatik, svarende til en afvisning af sproglige konstruktioner som følge af filosofiske spekulationer og til præferencen for almindeligt sprog, dette sprog ofte vanskeligt at oversætte. Denne uoversættelighed (især på fransk), som spiller en afgørende rolle i universaliseringen af et tilsyneladende simpelt sprog, kredser om et par hovedpunkter [ 32 ] :
- passivets regime: privilegeret form for en handling, når dens agent er ubestemt eller omvendt for åbenlys " Hun blev tilbudt en bundt blomster " , og som det franske oversætter ved at bruge "på", og ændrer således de interne forhold til sætning mellem aktanter (agenten og patienten) [ 33 ] ;
- agentens ellipse: det er blevet et kendetegn ved selve sproget " døren åbnes " , hvor fransk skal ty til pronomenet "se" for at markere tilstedeværelsen af en aktant, eller begunstiget af den passive vending af sætningen (en avisoverskrift : Morderbil fundet [ 34 ] ;
- gør , lav , har : den franske oversættelse af disse udtryk kræver tungere konstruktioner, f.eks. for " jeg gør " performativ, har kausativ " han fik Mary til ham en drink " , "gør" kausativ med en nuance af begrænsning " han gjorde Mary åbne hendes taske ” . De nuancer, som disse mulige oversættelser af det franske "faire" giver, svarer også til filosofiske spørgsmål på grænserne for handlingsbegrebet [ 35 ] .
- forbigående substans: afledning af verber ved -ing undgår substantivation af verber, som bevarer deres semantiske værdi som et verbum ( " det at gøre en handling " ) og afledning af adjektiver efter -ity , -hood , -ness , og -y undgår tingsliggørelse af kvaliteter: indre betegner stadig en kvalitet, i modsætning til indre . Deres oversættelse til fransk kræver tungere konstruktioner [ 36 ] .
Disse muligheder ville begunstige et stilistisk neutralt og tilsyneladende gennemsigtigt oversætteligt filosofisk sprog. Faktisk tilskynder behovet for at bruge tungere konstruktioner til oversættelse at skrive direkte på engelsk for at undgå brugen af et ufordøjeligt teknisk sprog. Det er således dets uoversættelighed, og ikke dets gennemsigtighed, der fremmer universaliseringen af engelsk.
Konjugation
Leksikon
Antallet af ord
I modsætning til andre sprog er der ingen organisation, der officielt viser engelske ord. Da dette sprogs aktuelle betydning i videnskabelig forskning desuden betyder, at der skabes mange ord hver dag (nogle lovede at blive udbredt bredt, andre forbliver til fortrolig brug), er der ingen komplet liste. . Oxford English Dictionary , en af de mest omfattende, lister mere end 600.000 poster, inklusive forældede ord, tekniske ord og ord fra lokale dialekter. Dette tal ser ud til at være bekræftet af Webster's Third New International , som listede 450.000 ord i 1961. Deres indtastninger er dog ikke helt sammenfaldende, og det anslås, at en kombination af dem ville nå op på 750.000 ord, hvilket i alt er større end det, der findes på andre sprog [ 37 ] .
Denne brede leksikalske basis kommer i vid udstrækning fra engelsk, fra Norman Conquest , af mange fransk-normanniske ord . Det er blevet anslået, at der i det 13. århundrede var blevet importeret omkring 10.000 af disse ord . Ofte duplikerede de eksisterende ord af angelsaksisk oprindelse: i nogle tilfælde fortrængte det ene af de to ord det andet, mens de to i mange andre tilfælde fortsatte med at eksistere side om side, hvilket førte til en sidestilling af forskellige ord. relateret til det samme koncept, men med lidt forskellige betydninger. Således, ved siden af hus , et ord af germansk oprindelse (skal sammenlignes med det tyske Haus), som betyder "hus", finder vi palæ , et ord af fransk-normannisk oprindelse, som betegner en "stor bolig", en "herregård" [ 38 ] eller endda frihed og frihed , to meget lignende ord, hvor det første har en generel betydning og den anden henviser til et politisk system af rettigheder og pligter [ 39 ] . Tilsvarende vil man finde ordpar fra forskellige sproglige grupper, såsom måne og måne , tand og tandlæge , våben og bevæbning , styrke og kraft.
Ordenes oprindelse
I 1973 etablerede Thomas Finkenstaedt og Dieter Wolff, baseret på de 80.000 ord i Shorter Oxford Dictionary ( 3. udgave), i Ordered Profusion følgende opdeling [ 40 ] :
- langue d'oïl , hovedsageligt anglo-normannisk fransk , men der er også Picard og endelig oldfransk: 28,3 %;
- Latin , inklusive videnskabelige og tekniske ord af nyere fremstilling: 28,24%;
- Gammel- og mellemengelsk, oldnordisk og hollandsk : 25%;
- græsk : 5,33%;
- ubestemt etymologi: 4,02%;
- ord afledt af egennavne: 3,28%;
- alle andre sprog: mindre end 1 % [ Note 5 ] .
Disse skøn bør tages med stor forsigtighed, da mange ord indtastes på engelsk via et andet sprog (f.eks. latinske ord via fransk-normannisk). Disse definitionsproblemer fører til forskellige vurderinger. Således bekræfter den franske sprogforsker Henriette Walter på sin side, at mere end to tredjedele af de engelske ord er af fransk oprindelse, mens lånene fra fransk til engelsk næppe overstiger 4 % [ 41 ]. Overfloden af termer, selv almindelige, fra fransk forklarer, hvorfor en god del af ordforrådet er mere tilgængeligt for fransktalende end for talere af germanske sprog som hollandsk, tysk eller skandinavisk sprog. Der er ord hentet fra gammelt fransk ( nyd , udfordre , bacon ), men også fra moderne eller endda nutidigt fransk ( facade , restaurant , ekstranummer ). Nogle ord er endda blevet lånt og derefter genlånt: "challenge" er et fransk ord af engelsk oprindelse ( en challenge ), selv afledt af gammelfransk chalenge [ 42 ] ; baconogså ude af brug af fransk i det 16. århundrede og vendte tilbage "røget" fra den anden side af kanalen i slutningen af det 19. århundrede [ 43 ] osv. Ifølge Melvyn Bragg, forfatter til The Adventure of English , blev engelsk, som før den normanniske invasion i 1066 havde omkring 25.000 til 30.000 ord, rigere i løbet af de næste to til tre århundreder med omkring 10.000 til 12.000 ord af fransk oprindelse [ 44 ] .
Bemærk derfor et betydeligt antal lån fra fransk, som har bevaret deres oprindelige stavemåde ( retfærdighed , mirakel , dato , stilhed , maskine , beklagelse , overraskelse , imperium , kø , bord , intelligent , centrum , kraft , videnskab , natur , portræt , kultur , punkt , kongelig , billede , opmærksomhed , løve, dobbelt , muskel , budskab , sjov , hemmelighed , eng , dagbog , helgen , side , skrift ... ) [ 45 ] men udtales anderledes ; også et meget stort antal ord fra gammelfransk, som er forblevet uændret på engelsk, såsom chief [ 46 ] (blev kok på moderne fransk), isle [ 47 ] (blev île ) eller endda forest [48 ] (blev skov ), hospital [ 49 ] (blev hospital ), samt quest [ 50 ] , erobring , anmodning , storm [ 51 ] , arrestation [ 52 ] som har mistet "erne" på moderne fransk, "erstattet " med en cirkumfleks accent ; men også mennesker , fra en af de gammelfranske (og normanniske) varianter [ 53 ] af ordet folk [ 54 ].
Vi kan også nævne tilstedeværelsen i det engelske sprog af udtryk, der stammer fra fransk, men som dog forsvandt fra det, efterhånden som det udviklede sig, såsom ordet berømmelse [ 55 ] , der betyder "berømthed", som ikke længere eksisterer på moderne fransk, mens det forbliver til stede i adjektivet berømt , hvis betydning gradvist har udviklet sig, eller som stille [ 56 ] , forsvandt fra moderne fransk, mens det fortsatte der gennem substantivet quietude , dets modsætning bekymret og det afledte navneord bekymring . Bemærk endelig, at mange engelske verber kommer fra (eller stammer fra) fransk, såsom at ændre ,at anklage , at ansætte , at erklære , at udsende , at vedligeholde , at hævde , at forestille sig [ 57 ] osv. Og ord beskrevet som engelsk er nogle gange kun termer afledt af fransk, der vender tilbage til det, ligesom ordet sport , der faktisk kommer fra den gamle franske desport [ 58 ] eller endda suspense , fra den engelsk-franske suspense [ 59 ] (som i en suspense ) ), selv fra gammel fransk sospensebetyder "udsættelse", "udsættelse", "suspendering".
Fransk indeholder ord af germansk (francisk) oprindelse. For Normans vedkommende tilføjes udtryk af skandinavisk oprindelse. Paradoksalt nok er mange engelske ord afledt af normannisk eller fransk af germansk oprindelse, selvom de har et latinsk udseende (se listen over engelske latinater af germansk oprindelse (da) ).
Bidraget fra oldnordisk efter vikingernes razziaer og bosættelser , der fandt sted fra slutningen af det 8. århundrede til slutningen af det 10. århundrede , er ganske lille talmæssigt, men har givet moderne engelsk nogle af dets stærkeste ord. strømninger: skørt , himmel , skind , begge , samme , få , igen , kage , kniv , etc [ 60 ] og påvirket fonetik, for eksempel: give i stedet for ġi(e)f-an(ġ=y), søster i stedet for oldengelsk sweoster [ 61 ] .
Lån fra keltiske sprog er ekstremt få: David Crystal vurderer, at de ikke overstiger to dusin, hvilket er nysgerrigt, om det er sandt, at disse sprog dominerede de britiske øer før saksernes ankomst. Nogle få ord overlever i moderne engelsk, såsom crag (rock) eller galore (i overflod), nogle gange i regionale dialekter og især i stednavne ( London , Thames , Kent ). Vi finder keltiske rødder som bre og pen (bakke), coombe eller combe (dal), tor (klippe) (iTorquay ), don (flod) (i Doncaster ) osv. [ 62 ] .
Selvom engelsk har absorberet mange ord af udenlandsk oprindelse, forbliver kernen i leksikonet angelsaksisk: de første 100 ord i Brown Universitys Corpus of American English , samlet i 1960'erne, er angelsaksiske . De mest almindelige ord i det engelske sprog (grammatiske ord som i , the , be eller leksikalske ord som far , kærlighed , navn osv.) er ord af angelsaksisk oprindelse [ 63 ] .
Noter og referencer
Bedømmelser
- Anglo-normannisk fransk er øformen af normannisk .
- Verdenssproget , The Economist , ; “ David Crystal, en britisk ekspert, anslår, at omkring 350 millioner mennesker taler engelsk som deres første sprog. Måske 250m-350m gør eller kan bruge det som et andet sprog: i tidligere koloniale lande eller i engelsk flertal, som 30 m nylige immigranter til USA. Og andre steder? Det er et dristigt gæt: 100m-1million er hr. Crystals, afhængigt af hvordan du definerer "kan". Lad os være dristige: I alt kan 20-25 % af jordens 6 milliarder mennesker bruge engelsk; ikke englænderne i England, endsige af dr. Johnson, men engelske. Det tal stiger i vejret, efterhånden som hvert år bringer nye elever i skole og bærer ensprogede oldies af sted – og nu, mens internettet spredes ” (“David Crystal, en britisk specialist, anslår, at omkring 350 mio.folk taler engelsk som deres første sprog. Måske 250-350 millioner bruger det eller ved, hvordan man bruger det som andetsprog: i tidligere kolonier eller i overvejende engelsktalende lande, som for de 30 millioner nylige immigranter til USA. Og andre steder? Det er et forhastet skøn: " 100 millioner til en milliard," siger hr. Crystal, afhængigt af hvad du mener med "ved". Lad os være hensynsløse: I alt ved 20-25% af de 6 milliarder indbyggere på Jorden, hvordan man bruger engelsk, ikke engelsk i England, endnu mindre det fra Dr. Johnson, men engelsk. Dette tal vokser hvert år, efterhånden som nye elever kommer ind på skolerne og den ældre generation af ensprogede forlader – og nu med internettets udbredelse”.)
- Denne sproglige imperialisme har sine apologeter, såsom David Rothkopf, administrerende direktør for konsulentfirmaet Kissinger Associates, som skrev i 1997 i Praise of Cultural Imperialism : "Der er økonomisk og politisk interesse i USA for at sikre, at hvis verden vedtager et fælles sprog, vil det være engelsk; at hvis det bevæger sig hen imod fælles standarder med hensyn til telekommunikation, sikkerhed og kvalitet, er disse standarder amerikanske; at hvis dens forskellige dele er forbundet af tv, radio og musik, er programmerne amerikanske; og at hvis fælles værdier udvikles, er det værdier, som amerikanerne genkender sig selv i”.
- Ifølge miljø-NGO'en WWF , hvis alle havde den samme levevis som en gennemsnitlig amerikaner, ville verdens befolkning have brug for fem planeter for at leve (se Hvad er det økologiske fodaftryk? på WWF's hjemmeside), udtalelse videregivet af den franske regering , se afsnittet "En første gestus for planeten: forbrug mindre! » . Se artiklen om økologisk fodaftryk for flere detaljer
- Disse procenter udgør kun 95,17 %.
Referencer
- Engelsk, Ethnologue (23. udgave, 2020
- " Hvilke er de 200 mest talte sprog? " [ " Hvad er de 200 mest talte sprog i verden?" »], på Ethnologue.com (hørt den) .
- " Hervé Lavenir de Buffon er generalsekretær for "International Committee for French, European Language" " , på www.canalacademie.com (hørt den)
- " Det franske sprog: aktiv eller hindring, af Charles X. Durand " , på books.google.com (hørt på)
- Henriette Walter, https://livre.fnac.com/a1170661/Henriette-Walter-Honni-soit-qui-mal-y-pense-l-incroyable-histoire-d-amour-entre-le-francais-et- l-anglais#int=:NonApplicable%7CNonApplicable%7CNonApplicable%7C1170661%7CNonApplicable%7CL1 , Robert Laffont,, 364 s. , Resumé
- ( Krystal ).
- David Graddol, engelsk Næste: Hvorfor globalt engelsk kan betyde enden på 'English as a Foreign Language' (PDF), 2006, The British Council.
- De mest brugte sprog på internettet .
- " British Accents and Dialects " , på The British Library (tilgået) .
- " Regionale stemmer: En introduktion til sprogvariation på tværs af Storbritannien " , i The British Library (tilgået)
- Thomas Finkenstaedt, Dieter Wolff Studies in Dictionaries and the English Lexicon C. Winter editions år 1973 ( ISBN 3-533-02253-6 ) .
- Joseph M. Williams Det engelske sprogs oprindelse. Til social- og sproghistorisk år 1986 ( ISBN 0029344700 )
- Maurice Pergnier, Les Anglicismes. Fare eller berigelse for det franske sprog? , University Press of France, 1989.
- " Francois Grin-rapporten om undervisning i fremmedsprog som offentlig orden " [PDF] , på webstedet for den franske dokumentation , (hørte) .
- Ibid., s. 61 .
- i tilbagegang som førstesprog, siger undersøgelsen .
- Richard Marcoux, " Agora: Morgendagens frankofoni " , Le Devoir ,.
- Oversigt over nogle sproglige områder i verden , Demographic and Statistical Observatory of the Francophone Area, s. 5 og efterfølgende.
- Claude Truchot, Europe, the linguistic challenge , s. 129 .
- Rektorkonference for schweiziske universiteter .
- Se Claude Piron, Sprog: en udfordring - kap. 6 sprog... det koster .
- Claude Piron, "Og du, hvad synes du om sprog i Europa? spørger Leonard Orban, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for flersprogethed , på Claude Pirons hjemmeside.
- Tale rapporteret af det franske ugeblad Marianne du.
- Henri Masson, Efterlignet, men aldrig lige .
- Thomas Stephens (engelsk oversættelse: Bernard Léchot), Kulturel mangfoldighed pålægger sin lov , swissinfo.ch ,.
- Se den britiske professor Robert Phillipsons værker , især hans bog Linguistic imperialism , 1992, Oxford University Press.
- Éric Denécé og Claude Revel, The Other War of the United States, økonomi: hemmelighederne bag en erobringsmaskine , side 159 til 172.
- Mary Norris, The Curse of the Diaeresis , The New Yorker , 26. april 2012.
- For reformatorer fra det 16. og 17. århundrede se især EJ Dobson, English Pronunciation 1500-1700 , 2 ed., 2 bind, Oxford, Clarendon Press, 1968, og Fausto Cercignani , Shakespeare's Works og Elizabethan Pronunciation81 , Oxford, Clarendon Press, 1.
- " Benjamin Franklins fonetiske alfabet " .
- Jean-Pierre Clero .
- Cléro og Laugier , engelsk, s. 87-99
- Cléro og Laugier , The Variety of Modes of Action, s. 87-88.
- Cléro og Laugier , The Variety of Modes of Action, s. 89.
- Cléro og Laugier , Do, make, have, s. 89.
- Cléro og Laugier , Fra ingoperatøren , s. 90-92.
- ( Krystal , s. 119).
- ( Crystal , s. 46).
- Geoffrey Nunberg , New York Times ,.
- AskOxford.com hjemmeside , tilgået.
- Alexie Loca (Læs), Spørgsmål til... Henriette Walter , lexpress.fr , 1. marts 2003.
- T. F. Hoad, English Etymology , Oxford University Press, 1986.
- Albert Dauzat , Jean Dubois , Henri Mitterand, Ny etymologisk og historisk ordbog , Librairie Larousse, 1971, s. 65 .
- Dokumentarfilm "Normannerne, et dynasti af erobrere" , første del, sendt på France 5-kanalen.
- Indtast det ønskede ord i søgefeltet .
- " leder | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- " ø | Etymologi, oprindelse og betydning af isle af etymonline ” , på www.etymonline.com (tilgået på)
- " skov | Etymologi, oprindelse og betydning af skov af etymonline ” , på www.etymonline.com (tilgået på)
- " hospital | Etymologi, oprindelse og betydning af hospital af etymonline ” , på www.etymonline.com (tilgået på)
- " quest | Etymologi, oprindelse og betydning af quest af etymonline ” , på www.etymonline.com (tilgængelig på)
- " storm | Etymologi, oprindelse og betydning af storm af etymonline ” , på www.etymonline.com (tilgængelig på)
- « arrestation | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- " FOLK | Betydning og definition for engelsk engelsk | Lexico.com ” , på Lexico Dictionaries | engelsk (hørt på)
- " mennesker | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- " berømmelse | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- " stille | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- Indtast verbets navneord i søgefeltet .
- « sport | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- « thriller | Search Online Etymology Dictionary ” , på www.etymonline.com (tilgået)
- ( Krystal , s. 25).
- TF Hoad, op. cit. .
- ( Krystal , s. 8).
- ( Krystal , s. 124).
Se også
Bibliografi
Generel
- (i) David Crystal , The Cambridge Encyclopedia of the English Language , Cambridge, Cambridge University Press,, 2. udg . , 499 s. ( ISBN 978-0-521-82348-7 )
- (da) David Crystal , engelsk som et globalt sprog , Cambridge, Cambridge University Press,, 2. udg . , XV-212 s. ( ISBN 978-0-521-53032-3 )
- (da) Geoffrey Leech og Jan Svartvik , engelsk: One Tongue, Many Voices , Basingstoke, Palgrave MacMillan,, XVI-287 s. ( ISBN 978-1-4039-1829-1 )
- Henriette Walter , Sprogens eventyr i vesten: deres oprindelse, deres historie, deres geografi , Paris, Laffont,, 498 s. ( ISBN 978-2-221-05918-0 )
- Henriette Walter , Skam over hvem der tænker dårligt: Den utrolige kærlighedshistorie mellem fransk og engelsk , Paris, Laffont,, 364 s. ( ISBN 978-2-221-08165-5 )
- Barbara Cassin ( dir. ), Jean-Pierre Cléro og Sandra Laugier , European vokabular of philosophies: Dictionary of the untranslatable , Paris, Seuil,, 1531 s. ( ISBN 978-2-02-030730-7 ) , engelsk - side 87-100
Ordbog
- (da) John A. Simpson og Edmund Weiner , The Oxford English Dictionary , Oxford, Oxford University Press,, 21728 s. ( ISBN 978-0-19-957315-8 , online præsentation )
Grammatik
- (da) Douglas Biber , Stig Johansson , Geoffrey Leech , Susan Conrad og Edward Finegan , Longman Grammar of Spoken and Written English , Harlow, Pearson education,, XXVIII-1204 s. ( ISBN 978-0-582-23725-4 )
- (da) Rodney Huddleston og Geoffrey K. Pullum , The Cambridge Grammar of the English Language , Cambridge, Cambridge University Press,, XVII-1842 s. ( ISBN 978-0-521-43146-0 )
- (i) Randolph Quirk , Sidney Greenbaum , Geoffrey Leech og Jan Svartvik , A Comprehensive Grammar of the English Language , London, Longman,( genoptryk 13), X-1779 s. ( ISBN 978-0-582-51734-9 )
Historie
- Fernand Mossé , Sketch of a History of the English Language , Lyon, IAC,, XIV-268 s.
- Donald A. Ringe , A History of English, bd. 1: Fra proto-indo-europæisk til proto-germansk , Oxford University Press, 2006.
- Donald A. Ringe, A Linguistic History of English, bd. 2: The Development of Old English , Oxford University Press, 2014.
Fonetik og fonologi
- (i) Fausto Cercignani , Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation , Oxford, Clarendon Press,, 432 s.
- (da) EJ Dobson , engelsk udtale 1500-1700 , Oxford, Clarendon Press,, 2. udg .
- (da) Peter Roach , engelsk fonetik og fonologi: et praktisk kursus , Cambridge, Cambridge University Press,, 4. udg . , 244 s. ( ISBN 978-0-521-71740-3 )
Oversættelse
- Hélène Chuquet og Michel Paillard , Sproglig tilgang til oversættelsesproblemer: engelsk-fransk , Gap, Ophrys,, 414 s.
- Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet , sammenlignende stilistik af fransk og engelsk , Paris, Didier,, 331 s.
Relaterede artikler
- amerikansk engelsk
- Liste over lande med engelsk som deres officielle sprog
- Swadesh Liste over engelsk
- Amerikansk slang
- Globish
- Test:
eksterne links
- Optegnelser i almindelige ordbøger eller encyklopædier :
- (da) En to-siders PDF-referencevejledning af de 681 mest almindelige franske/engelske verber
- (da) Essential English Grammar — The Main Points of Grammar
- Kulturelle, sociologiske og sproglige aspekter
- Kendskab til engelsk i Frankrig, Belgien og andre europæiske lande — Studie
- Lydsammenligninger : Lyt til og sammenlign de forskellige accenter af engelsk rundt om i verden ( University of Edinburgh- projektet )
- (da) " Liste over det engelske sprogs rødder " (hørt på)