Almindeligt navn

For enslydende artikler, se folkesprog og almindeligt navn .

I naturvidenskaberne er et folkeligt navn eller almindeligt navn ^{[ 1 ]} et indfødt, sædvanligt eller forældet navn, på det lokale eller nationale sprog, givet til en eller flere dyre- , svampe- eller plantearter i dets oprindelsesland eller -region. Et sådant navn kan derfor henvise til meget forskellige taxa afhængigt af sammenhængen. Folkesprogede navne overtages ofte for at danne grundlag for standardiserede navne eller vulgære navne , ækvivalenter til videnskabelige navnepå et givet sprog. På trods af deres upræcished og deres hindring for universalisering af navne, nyder de ofte offentlig gunst i dagligsproget og er en del af etnolingvistisk arv , mundtlig tradition og populærkultur .

Terminologi

Fra det latinske vernaculus , "af landet, indfødt, nationalt" ^{[ 2 ] , [ 3 ]} , er folkelige navne, der refererer til folkesproget , afledt af populær tradition (også kaldet folklore , på trods af den nedsættende konnotation ^{[ 5 ]} der nogle gange har dette udtryk) ^{[ 1 ]} , uanset om det er meget brugt eller specifikt for en lokal dialekt . De kaldes også almindelige navneord (i betydningen "sædvanlig, hyppig, sædvanlig" ^{[ 6 ]}), med henvisning til det almindelige sprog, de er skrevet på, i modsætning til tekniske navne (vedrørende fagsprog). De adskiller sig faktisk fra sidstnævnte: fra det binomiale navn , som er et videnskabeligt navn "kendt som latin", unikt i hele den videnskabelige verden, fra det standardiserede navn (eller tekniske navn), der er valgt af standardiseringsorganer og unikt for hvert sprog (når det eksisterer) og det vulgære navn , der især tillader popularisering af videnskab og generelt skabt til dette formål ^{[ 1 ]} .

Men flere almindelige punkter bringer vulgære navne tættere på folkelige navne. For det første, hvis man tager eksemplet med frankofonien , udgør fællesnavnet ligesom folkenavnet et fransk navn ^{[ 1 ]} . Dernæst er de to kategorier af navneord, der danner henholdsvis folkelige navne og vulgære navne, ikke helt indbyrdes udelukkende, idet folkelige navne ofte bruges til at danne vulgære navne, hvor sidstnævnte i andre tilfælde er sammensat ved oversættelse eller transskription af det latinske udtryk, der danner det binomiale navn (eller anden taksonomisk rangorden), ved oversættelse fra køretøjets sprog (engelsk i Canada, japansk i Japan osv.) eller ved komposition ved hjælp af beskrivende eller ekspressive termer ^{[ 1 ]} .

Men definitionerne varierer afhængigt af kilden. Betegnelsen "fællesnavn" refererer således nogle gange ikke til folkenavnet, men til det vulgære navn ^{[ 7 ] , [ 8 ]} . Nogle gange er appellationerne "folkesproget navn" og "almindelig navn" angivet som synonymer for vulgært navn, sædvanligt navn eller endda populært navn eller vulgær appellation og henviser til det franske navn uden yderligere præcision ^{[ 9 ] , [ 10 ]} .

Casestudier

Fugle nyder godt af en standardiseret nomenklatur på fransk. I tilfælde af almindelig spurv kan vi møde følgende navne:

• videnskabeligt navn:
  • Passer domesticus -artens binomiale navn , som er et teknisk navn på latin  ;
• navne på fransk:
  • Husspurv – navnet standardiseret af den internationale kommission for franske fuglenavne (CINFO) og den franske avifaunakommission (CAF ) ^{[ 11 ]}
  • Sparrow franc - et vulgært navn , men ikke bibeholdt af CINFO eller af CAF,
  • moineau , piaf eller pierrot - sproglige navne, der bruges forskelligt i almindeligt, populært eller i daglig tale.

Fordele og ulemper ved folkelige navne

Fordele

Deres udbredte brug i det daglige sprog gør det muligt at huske dem uden besvær uden for specialisternes kredse.

I tilfælde af tøven fra taksonomernes side og de variationer, som dette indebærer på niveauet for videnskabelig nomenklatur , kan de sproglige navne nogle gange udgøre en mere stabil reference.

Endelig giver deres ofte farverige ordforråd yderligere nyttige eller maleriske oplysninger, der er en integreret del af den lokale kultur og sprogvidenskab .

Ulemper

Den samme art har mange forskellige folkelige navne, afhængig af sproget, men også på samme sprog.

Inden for den fransktalende verden har vi således for eksempel kunnet opregne et meget stort antal navne, der betegner plantearten Narcissus poeticus , digternes Narcissus ^{[ 12 ]} eller arten Narcissus pseudonarcissus , den gule Narcissus ^{[ 13 ]} , der varierer betydeligt alt efter udgivelsesperioden for botaniske værker og populariseringsværker (vulgære navne) eller lokale dialekter (sproglige navne).

Nogle folkelige navne er fælles for flere arter, nogle gange meget forskellige. Eksempler:

• La roussette , et af de franske navne med salmonette , for Scyliorhinus canicula , en slags lille haj, eller også betegner roussettet et navn for en flagermus  ;
• Snakewood gælder for mere end ti arter af planter og otte slægter, der tilhører seks meget forskellige botaniske familier .

Typografi

Folkesprogets navne er en del af det daglige sprog og er ikke skrevet med stort. Dette adskiller dem nogle gange fra standardiserede navne eller vulgære navne ^{[ 14 ]} .

Eksempel: "Jeg så en due med blå øjne", betegner i dagligsproget enhver dueart med blå øjne, det store bogstav er ubrugeligt i dette tilfælde, da det er et almindeligt brugt navn, men skriver "Jeg så en blåøjet Due", med stort bogstav, betegner præcist det standardiserede navn på arten Columbina cyanopis , den blåøjede due ^{[ 15 ]} .

På samme måde er betydningen meget forskellig afhængig af typografien, hvis vi i samme tekst læser "en sortfodet kat  " og "en sortfodet kat ( Felis nigripes )".

Noter og referencer

Se også

Relaterede artikler

Bibliografi

• Jacques Lambinon , "  Betegner planter ved deres latinske videnskabelige navn eller ved deres sproglige navn?  », Den lille søgende ^, nr. 1  ,2006, s.  5-7 ( læs online ). Tekst udgivet som et forord til De franske navne på karplanter i Belgien og naboregioner , af Francis Maurin.
• JF Desroches Forslag til franske navneændringer for nogle arter af canadiske fisk offentliggjort i 2009.

• Biologisk portal